Velkommen til NEXT

NEXT har til formål at understøtte Citykirkens formål om:

At fremme et fællesskab af mennesker der vokser i deres relation til Gud, er i stadig personlig udvikling og giver Guds kærlighed videre...

 

Foråret 2017:

Igen i dette forår vil der være forskellige muligheder for at komme videre i dit åndelige liv. Muligheder for at vokse og blive strukket.

Citykirkens aftenskole NEXT vil have flere tilbud, både aftener og weekender,  som vil blive præsenteret løbende.

Let's talk vil have 5 aftener her i foråret med oplæg og samtale.

Tilmelding er ikke nødvendig. Al undervisning foregår i Citykirkens lokaler.

 


 

Fortrolig med Gud - en dybere relation til Gud 

   

Nyt forløb med fokus på et tættere forhold mellem Gud og dig. Inspiration og opmuntring til hverdagen, om at lytte efter Gud. 

I løbet af aftenen er der undervisning, dialog om dagens emne, evt. øvelser og bøn. Vi sætter tid af til at finde ind i et tættere forhold til Gud.

Emner: Lade ham få sin plads - Fylde med Helligånden - Kende Guds ord - Give det videre - Overraskelse

 

Ansvarlige: Lisbeth Jepsen & Anni Markussen

Datoer: Mandage 20/2-13/3 Kl. 19-21 + Lør 25/3


Vanskelige vers i Bibelen 

 

- Sund fornuft i vores bibellæsning

Nogle vers i bibelen springer folk over, fordi ordene ikke giver mening. Hvad med 1 Tim 2,15: ”Men frelses skal hun ved barnefødslen” eller Hebræerne 1,7: ”Han gør sine engle til vinde og sine tjenere til flammende ild.” 

Nogle gange bliver bibelen misforstået. Hvad vil det sige at blive født af vand og ånd? 

Nogle gange gætter man forkert. Hvornår mødte Jesus kvinden ved brønden? Var det i middagsheden? Glem det! Viser oliventræet i Romerne 11 hen til Israel? Hvad vil det sige at storme Himmeriget?

Disse og mange andre spændende vers vil vi gennemgå på NEXT-sporet: ”Vanskelige vers i Bibelen”.

 

Ansvarlig: Iver Larsen

Datoer: Mandage 6/3-10/4 Kl. 19-21

 


 

Elsk Gud og gør hvad du har lyst til (citat: Augustin)

"I skal vokse i jeres forståelse af nåden", 2.Pet 3:18

Mange af os kæmper med fordømmelse, fra os selv eller omgivelserne, og vi kan have svært ved at finde ind i den frihed som bibelen lover os.

Over 3 aftner på NEXT, taler vi om de love og regler, vi ofte laver i vores eget liv, eller som vi oplever bliver pålagt os. Vi taler om de love og regler vi finder i bibelen, og hvad vi gøre med dem.

Der er undervisning, samtaler og vidnesbyrd om den frihed, kærlighed og nåde som Gud vil vi skal leve i.

Har du, som mange af os, brug for at vokse i din forståelse af nåden, er dette NEXT-forløb for dig.

"Jeg vil forandre jer indefra... - så I ønsker at gøre det rigtige" Ezek. 36:26

 

Ansvarlige: Henrik Thuesen og Lis Marie Hollendsted

Datoer: Mandage 27/3-10/4 Kl. 19-21


Let's talk

Husk også vores "Let's talk" aftener som også er aftener med undervisning og dialog

(se mere på Passions facebookside).  


Offentlig bibeloplæsning

Se mere her...


Helt praktisk om NEXT:
Har forskellige sideløbende spor.
Har et nyt forløb hvert forår og hvert efterår
Der tilstræbes en blanding af oplæg og praktik eller dialog/interaktion

Yderligere info ved henvendelse til Johnny Hansen - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / 20 96 99 15

© 2017 · Citykirken Aarhus · Viborgvej 173 · 8210 Aarhus V · Tlf: (+45) 86 15 24 88 · Mail: kontor@ckirken.dk

JoomSpirit