Jeg hedder Rebecca, jeg er 24 år gammel og har de sidste par år læst på Bibel skole i det nordlige Californien. Da jeg var 12 år gammel, flyttede jeg med min familie til Sydspanien, hvor jeg boede i næsten 4 år.  I slut 2015 besluttede jeg mig for at flytte alene tilbage til Danmark for at gå på efterskolen Alterna. Her var jeg ude at rejse og missionere i Sydamerika, en uforglemmelig oplevelse!

Da jeg var færdig på efterskolen, tog jeg på kostgymnasium ikke langt fra Aarhus og søgte en kirke, som jeg kunne kalde min familie, idet mine forældre og søster stadig var bosat i udlandet. I mine cirka 6 år i kirken, har den givet mig mere end jeg kunne have håbet på.

Personligt har jeg gået til United Youth, kirkens ungdomsfællesskab som mødes for at komme tættere på Jesus, hygge og dele liv og grin. Kirkens fællesskab i både ungdomsarbejdet og søndagsgudstjenesterne har lært mig, hvor vigtigt det er at have kristent fællesskab, hvor vi kan samles om Ham vi alle elsker og bygge hinanden op i vores tro.

Citykirken er for mig et sted hvor jeg kan komme til Jesus i lovsang, tilbedelse og bøn, og  på samme tid komme for at være sammen med gode venner, have det sjovt og føle mig tryg og værdsat. Netop det jeg har oplevet i Citykirken er hvad jeg brænder for at alle kirker skal have: intimt fællesskab med Skaberen selv og med dem, som vi kan kalde vores familie gennem vores fælles tro på Ham.

Jeg hedder Tine. Jeg er læge og gift med Holger. Vi bor i Risskov omgivet af skov og strand.

Vi har ingen børn selv, men har haft det privilegium at være erstatningsforældre for to børn, hvis forældre desværre gik bort. De var aktive medlemmer i den daværende Pinsekirke i Aarhus og vores mangeårige venner. De nu voksne børn er blevet del af vores store, skønne, tætte familie. En anden ”gren af familien” er vores dejlige ”nabovenner”, ”kollegavenner” og mange fantastiske venner i Citykirken, hvor vi kommer.

Når alt det er passet, dyrker vi motion (løb og træningscenter). Holger spiller også fodbold og golf. En af vores helt store interesser er skiløb.

Som sagt er jeg læge og plastikkirurg og arbejder med rekonstruktion (specielt efter brystkræft) på Rigshospitalet i København. Derudover er jeg også professor og ansvarlig for forskningen i plastikkirurgi på Rigshospitalet og for den plastikkirurgiske del af lægeuddannelsen ved Københavns Universitet. Vi har valgt at blive boende i Aarhus, da det er her vores familie, venner og kirke er.

Citykirken er for mig det kristne “åndehul”, hvor den fantastiske musik og sang og de vedkommende, relevante prædikener om søndagen giver energi til livet, venskaberne og hverdagen.

Mit engagement i Citykirken og med nødhjælp

I Citykirken er jeg engageret i vores netværksgruppe for medicinstuderende og yngre læger. Her mødes vi 4 gange om året og snakker om emner, som specielt vedrører os som sundhedsprofessionelle i det moderne sundhedsvæsen. Vi har også en gruppe på Facebook, hvor vi kan kommunikere mellem møderne.

Jeg er også engageret i nødhjælpsorganisationen Api-Aid’s bestyrelse. Api-Aid er associeret med Citykirken og står bag genbrugsforretningen “Smukt og brugt” i Aarhus Nord, som drives udelukkende af frivillige. Kommer du forbi, bliver du måske budt på en kop kaffe og en lille snak.  Det er superhyggeligt. Api-Aid’s aktiviteter og genbrugen gør, at der kan sendes nødhjælp og penge til bl.a. Tanzania, Ukraine og Moldova – se www.apiaid.dk.

Jeg hedder Allan Fisker og er født i 1944 i Grindsted. Jeg voksede op fattigt og havde for korte akillessener og gik derfor meget dårligt. Jeg fik ortopædisk fodtøj og indlæg, blev nogle gange cyklet i skole af mor og blev derfor mobbet gennem hele skoletiden. Så min barndom var ikke lykkelig. Som 17-årig blev troen levende for mig og det blev en total forvandling. Året efter blev jeg guddommeligt helbredt. Læger havde sagt, at jeg aldrig kom til at gå godt! Jesus forvandlede mit liv, så jeg blev søndagsskolelærer, sang i strengekor, delte min tro med andre på friluftsmøder og mødte mennesker.

Jeg har arbejdet i mange brancher, har været gift i 39 år og har to dejlige døtre, tre børnebørn og en dejlig svigersøn.
I 25 år har jeg sendt nødhjælp til Letland. Jeg har også sendt nødhjælp til Tanzania, Rumænien, Cameroun, Nigeria, Ghana samt meget til Ukraine. Sidstnævnte er sket i samarbejde med Citykirken.

Klunser af Guds nåde

Jeg er mest kendt fra en TV2 udsendelse fra 2001, som den første der blev Årets Østjyde. Året efter tog TV2 mig til Letland, hvor der stod et næsten færdigt børnehjem til 65 børn med 5 tønder land, der var købt for genbrug, jeg havde sendt ud. For 250.000 kr. fik de mere, end vi kan få for 20 millioner her. De fik jord, bygning der kunne renoveres og løn til 5 mand i et år. Jeg mistede stemmen, da jeg blev spurgt om min mening derom. De gav mig titlen: Klunser af Guds nåde! Den elsker jeg!

I begyndelsen var hovedparten klunset, men efter tv-udsendelserne fik jeg fra alle mulige givere. Skrotmetal, flasker, dåser, findeløn og foredrag samt en lille støtteforening og enkelte givere har gjort det muligt. Lidt er meget, når Gud er med i det!

“Fortæl hvad Jeg har gjort for dig”

Mange forskellige medier har opsøgt mig, for mærkelige mennesker, synes de jo, er spændende. Jeg har også talt i kirker, foreninger og loger næsten altid om “Du kan gøre en forskel!”. Jeg er en god fortæller og elsker at dele mit fantastiske, gode liv med andre til inspiration. Jeg kan ikke holde op med at fortælle, hvad Gud har gjort for mig! Jeg bad i et halvt år, om hvad Han ville, jeg skulle og Han gav mig svaret: “Gå ud og fortæl hvad Jeg har gjort for dig!”. Jeg turde, som den forsagte og mobbede person jeg var, ikke at gøre det, men jeg turde heller ikke lade være! Men da jeg gjorde det, lykkedes det og jeg fik gaver til at fortælle. Folk stopper mig alle vegne og spørger: Fortæl om dit liv! Og det gør jeg så til muslimer og alle andre. Jeg tror ikke, nogen anden person i Gellerup har så mange muslimske venner. Jeg har dem på trods af, at jeg er kristen. Jeg har boet 46 år i Gellerup.

Jeg hedder Ange Niyonkuru Muganji, er 36 år gammel og gift med Steve. Vi har vi sønnen Jeremiah Pierre på 4 år og datteren Daniella Yara på 2 år. Jeg kom hertil fra D.R. Congo i 2000, men er oprindeligt rwandeser ligesom min mand.

Jeg er uddannet socialrådgiver og har arbejdet for Dansk Flygtningehjælp, men arbejder nu som socialrådgiver i Favrskov Kommune.

Min fritid bruger jeg på frivilligt arbejde, da jeg henter glæde i at hjælpe andre, især dem der er ramt på liv og sjæl. Jeg får også energi fra dans, hvor jeg bruger min krop og får et godt grin. Jeg nyder allermest at bruge tid med familie og venner i Danmark og udlandet.

Siden jeg startede i kirken i 2008 samtidig med studiet, er Citykirken blevet mit hjem. Her har jeg altid følt mig velkommen og som en del af familien. Derudover synes jeg, at både lovsangen og gudstjenesten altid har noget, der er relevant for mig og er derfor lettere at huske og handle på i hverdagen. Når jeg har været i kirke, føler jeg mig altid opløftet og fornyet.

Jeg var tidligere med i velkomstteamet, men er nu tilknyttet Familienetværket, fordi jeg har erfaring med at arbejde med samme målgruppe fra mit arbejde, og har et ønske om at gøre mere for disse borgere. Jeg ser et stort behov for, at denne målgruppe har et sted, hvor de bliver mødt med Guds øjne, bliver opmuntret i hverdagen og lærer Jesus at kende. Det oplever jeg, at vi formår at skabe med Familienetværket.

Jeg ønsker, at familier i Familienetværket kan mærke Guds kærlighed i vores hus, og at de finder et hjem i vores kirke, ligesom jeg har gjort.

Mit navn er Anitta Lorenzen Olesen og jeg er 56 år gammel. Jeg er gift med Martin Leibeck Olesen og vi har været gift i 32 år. Vi har tre børn sammen, Steffen, Kasper og Camilla. Vi bor i Tilst og jeg arbejder som lægesekretær i Aarhus midtby hos en speciallæge. Min fritid tilbringer jeg mest i kirken på forskelligt frivilligt arbejde. Ellers går jeg til fitness, nyder at være sammen med familie og gode venner og ynder at læse nogle bøger, når jeg finder tid til det.

Lige fra barnsben har jeg kommet i kirken og for mig er det helt naturligt, at man hjælper hinanden med opgaverne i en forening. Da jeg var 12 år gammel, blev jeg fx spurgt, om jeg ville være medhjælper i børnekirken og det har jeg været lige siden.

Jeg har fra 2015 været en del af ledelsen i vores børnekirke (MANGO) og det elsker jeg. Det er fantastisk at dele sin tro og sit liv med børnene og opleve dem få et personligt forhold til Gud. Jeg nyder virkelig at være sammen med dem og at give min tid i MANGO.
Derudover er Martin og jeg også med i en citygruppe, som vi er meget glade for.

Jeg synes, at det er fantastisk at have en kirke, som man kan komme i og få lov til at involvere sig i det arbejde, som man interesser sig for, og jeg nyder at være en del af børnekirken. Jeg ønsker virkelig, at børnene lærer om Gud og at de tager det til sig, som de lærer, så de selv giver det videre til deres kammerater og venner.

Jeg hedder Doris Jørgensen. Jeg har været en kristen siden mit 19. år. Nu er jeg 85. Jeg har været tilknyttet Citykirken, siden de 3 kirker blev lagt sammen. Jeg kom fra Apostolsk kirke. Jeg er medarbejder i “Smukt og Brugt”, kirkens genbrugsbutik. Derudover har jeg et strikkeprojekt, hvor damer fra hele Danmark strikker til nødlidende mennesker. Flere lande har gennem årene fået glæde af denne hjælp bl.a. Indien, Rumænien, Mongoliet og efter jeg blev en del af fællesskabet i Citykirken, går hjælpen til Ukraine, som vi støtter gennem genbrugsbutikken. Jeg er kendt som hende, der altid kan bruge garn. Jeg trives i Citykirken, elsker den trosstyrkende forkyndelse og den glade opløftende lovsang, en rummelig kirke, hvor alle kan trives. Jeg skulle måske også tilføje, at jeg har 3 børn, 8 børnebørn og et oldebarn, som i høj grad gør mit liv rigt.