Børnekirkemedhjælper i Mango

Mango er Citykirken Aarhus’ Børnekirke for børn i alderen 3-12 år. Fokus er via bibelhistorier, leg, krea, hygge og sjov at danne rammer for relationen mellem børn og Gud – og at styrke relationer og venskaber mellem børnene.

Opgaverne i Børnekirken er mangfoldige og du kan træde ind i rollen som underviser, tovholder på kreative aktivitet, musikalsk eller legende aktivitet, som legemester, som fodboldspiller, som frugtsnitter, som hyggespreder eller som noget helt andet, hvor dine evner og kompetencer bringes i spil.

Som Børnekirkemedhjælper er du velkommen, som du er.
Der kræves ingen særlige forudsætninger – ud over lysten til at være med til at skabe en tryg, sjov og god Børnekirke for en flok skønne, glade børn.

Kontakt: Mango v. Anitta Olesen tlf. 40 74 46 68

Frekvens: Hver tredje uge
Tidsforbrug: 3-4 timer pr. gang
Tidspunkter: Søndag formiddag
Minimumsforpligtelse: Aftales
Forudsætninger: Ingen særlige forudsætninger