Præsteuddannelse i Citykirken
Hvordan bliver man præst i Citykirken Aarhus?
Citykirken lægger vægt på fostring og udvikling af ledere på alle områder i samfundet og i kirken. Udover det vil vi meget gerne hjælpe mænd og kvinder, som oplever et kald fra Gud til at lede kirken, til at vokse i deres kald og tjeneste.
For at være præsteaspirant i Citykirken forventer vi, at du har en personlig tro på Jesus Kristus, at du er ambassadør for Citykirkens teologi, vision og værdier, og at du er bevidst om dit ansvar som forbillede (1 Tim 4:12-14).
Det er Gud, der kalder den enkelte til tjeneste og vi kan kun anerkende, modtage og være med til at udvikle, hvad Gud har givet.
Vi har 6 fokusområder, som vi arbejder med i lederudviklingen. At lede en kirke kræver tro, erfaring, karakter, kompetencer og meget mere.
Vi vil gerne skabe et miljø, hvor den enkelte kan udvikle sig på alle områder:
Kristus – Karakter – Kompetence – Karisma – Kultur – Kald
Hvordan kan jeg blive præsteaspirant i Citykirken?
- Tag en samtale med en af kirkens præster
- Aftal et individuelt aspirantforløb, som typisk varer mellem 2 og 4 år, alt afhængig af dine kvalifikationer og erfaring, og som indeholder mindst 4 elementer:
- Praktisk træning/tjeneste
- Fast mentorforløb med en præst
- Deltagelse på teologisk uddannelse
- Deltagelse i et aspirantforløb – Kirkenetværk
3. For at blive præsteaspirant i Citykirken skal du være med i et aspirantforløb i et kirkenetværk f.eks. Apostolsk Kirke eller Mosaiks Kirkenetværk